De danske håndbold-kvinder viste flot moral og kom stærkt igen imod Montenegro, der blev slået 28-20. Efterfølgende har et af de store temaer været montenegrinernes manglede modstand. Blandt andet har den norske ekspert, Frode Kyvåg, mere end antydet, at de skulle have tabt med vilje.
– Jeg kan ikke med min bedste vilje se, at de gør deres bedste. Det handler om kropssprog, om lav intensitet i og i detaljerne. Men jeg vil ikke kritsere holdene for det, for sådan var præmissen jo. Man gør det, der er til holdets bedste. Når de ser en fordel i at tabe, lægger de ikke sjælen i den. Hvis man kender holdene, er det helt tydeligt, hvornår de topper, siger han til den norske avis Dagbladet.
Hele historien handler overrodnet set om kvalifikationen til OL i Rio. Hvis Norge taber finalen mod Holland, så vil det betyde, at VM’s nummer otte – og ikke nummer syv – havner i OL-kvalifikationens letteste pulje, hvor blandt andre Tunesien og Japan venter.
Det er nogle snørklede regler, som de ikke kan være stolte over i IHF. Elitesport bør altid handle om at vinde, og sådan er det!
Danmark spiller om femtepladsen søndag, hvor Rusland. Finalen bliver som nævnt imellem Holland og favoritterne fra Norge.