Vi havde nok håbet at møde Frankrig. Men det havde så været i enten semifinalen eller i slutkampen.
Nu mødes to af de største negative overraskelser ved EM i Polen så i kampen om 5./6.-pladsen, og det var der ikke nogen af dem, der havde regnet med.
Danmark havde alle chancer for at nå semifinalen med tre indledende sejre, og en flot skalp mod Spanien i den første mellemrundekamp.
Men vores umiddelbare naboer var ikke rare ved os. Sverige aftavng 28-28, mens Tyskland med et B-hold på grund af skader vandt 25-23.
Så skulle DK håbe på, at Rusland kunne tage point fra Spanien, men de tabte også med 23-25, og så var det altså exit Danmark.
Frankrig kom som endnu større favoritter, men led et ydmygende nederlag til Norge i den sidste puljekamp og må nu lægge EM-titlen, som de vandt i Danmark for to år siden.
Kampen spilles fredag d. 29/1 kl. 18.30.